Yoga er Kilden til Visdom

Yoga er kilden til dig selv og dit eget velvære

Blog

Nadi Shodhana Pranayama (alternate breathing)

Opslået d. 3. februar 2018 kl. 13.50

Nadi shodhana pranayama – også kaldet "VEKSEL ÅNDEDRÆTTET"


Den som praktiserer vekselåndedrættet,

– indånder fra måne (venstre) til sol (højre), fra sol (højre) til måne (venstre) –

en sådan yogi eksisterer så længe som månen og stjernerne.

Siva swarodaya vers 380


 Åndedrætsteknikker er en vigtig del af yoga. Der er mange der udelader dette aspekt, men alligevel kalder deres undervisning for yoga. Åndedrættet danner bro mellem vores sind og krop, og skaber den opmærksomhed, som der vægtes inden for yoga systemet. Derfor ønsker jeg at belyse dette emne, med den interessante forskning der er lavet siden 1970’erne og frem, som både kommer rundt om hvordan en person som fridykkeren Stig Severinsen kan holde vejret i op til 22 minutter; hvad åndedrættet kan gøre for dig; hvordan det ilter kroppen og mindsker risikoen for bl.a. astma, kræft og andre lignende sygdomme, og hvorfor teknikkerne kan føles så svære i starten, som for en nybegynder.


 I min undervisning oplever jeg mange, der decideret har svært ved åndedræts teknikker, især den vi kalder veksel åndedrættet, der oprindeligt hedder nadi shodhana pranayama. En åndedræts teknik, hvor der veksles mellem venstre og højre næsebor, og dermed begrænser indtagelsen af luft på ind og ud åndingen.


 Derfor er dette blog indlæg skrevet for at belyse de “skjulte sider” af teknikken; de sider man ikke tænker over, og heller ikke umiddelbart oplever som ny, og oplever de problematikker man ofte møder som ny praktiserende.


Nadishodhan pranayama – udrensning af det psykiske netværk


 Nadishodhan pranayama er en åndedrætsteknik, der bruges til at rense nervesystemet og skabe balance i de to hemisfærer.


 Nadi shodhana pranayama teknikken har hjulpet folk med astma og andre relaterede vejrtræknings problemer; ens overskud og energi niveau – både fysisk som mental. Teknikken ilter blodet mere effektivt og hjælper os til bedre at udskille kuldioxid og toxiner fra kroppen.


 Men for at starte et sted, så er den typiske mur, eller forhindring vi først oplever, den følelse af at vi slet ikke får nok luft igennem nadi shodhana øvelsen. For at forstå dette, må vi også forstå vores diafragma, og vores næsebor, som ofte kan føles blokkeret eller helt tilstoppet.


 Gamle skrifter, så som Siva swarodaya (se øverst), som omhandler Swara yoga, taler om at der er et typisk skift imellem de to næsebors aktivitet over 1 til 1 ½ times varighed, som afspejler det autonome nervesystems aktivitet. I verset (øverst oppe) kan du se, hvordan det omtaler venstre og højre næsebor, som måne og sol, kaldet ida og pingala eller Ha-tha. Balancen i de to næsebor, er forbundet med det parasympatiske, sympatiske og centrale nervesystem. Mange oplever en ubalance i både krop og sind, og hvis du iagttager den daglige strøm af luft i næsen, vil du typisk se, at et af de to næsebor, ofte er mere aktiv end det andet. Så det er bl.a. nervesystemet (eller det psykiske netværk) man retter op på, med denne teknik.


 Diafragma er en tynd muskel, som adskiller lungerne fra maven. Denne muskel skal også optrænes, og det sker igennem rolige åndedræts teknikker. Hvis ikke du går roligt til værks med disse øvelser, vil du hurtig mærke en mur, som du bare ikke kan bryde igennem. Der sker nemlig det, at diafragma sender signaler til hjernen om et behov for luft, hvorefter hjernen sender advarsler ud i kroppen, som typisk kan komme til udtryk som hjertebanken eller sved på panden. Det får ikke bare kroppen til at svede men stresser samtidigt sindet, fordi kroppen tror du mangler ilt. Hvis du trækker vejret roligt og dybt, er det snarere mangel på erfaring end mangel på ilt, der vil give dig visse udfordringer. Den nyere tids videnskab, har erfaret, at kroppen bliver mere effektivt iltet, når du laver nadi shodhana pranayama, hvor ind og ud-åndingen foregår igennem et næsebor af gangen, og i et roligt tempo. På www.yoga.dk findes der en spænende artikel, der omhandler hvad der rent faktisk sker, når åndedrættet foregår igennem næseborene. Her kan du læse dig til, at der optimeres med hele ekstra 15 % iltning af blodet, når strømmen af luft passere her og via bihulerne. En af grundende er bl.a. at stoffet NO (nitrogenoxid), som bihulerne danner og udskiller når luften passerer ind igennem her.


I Gyldendals Den Store Danske står der følgende:


 “NO kan dermed regulere blodtilførslen til en lang række organer. Udvikling af åreforkalkning står formentlig i forbindelse med hæmning af dannelsen af NO. Nitrogenoxid har desuden virkninger som signalstof i centralnervesystemet, hvor det fungerer som neurotransmitter, og i immunsystemet, hvor det dannes i makrofager (ædeceller) og derved medvirker ved bekæmpelse af kræftceller og mikroorganismer.”


 NO sætter sig i blodkarrene og regulerer blodkarenes sammentrækning og sætter gang i dannelsen af cGMP (cyklis guanosinmonofosfat), der afslapper muskelcellerne som medvirker til at udvide blodkarrerne.


Menneskets energifelt, målt med Kirlian fotografiet


 Swmai Niranjan eksperimenterede en hel del med nadi shodhana tilbage i 1977, mens han boede i Australien. Her målte han med tidens forskere, de elektromagnetiske udladninger med Kirlian fotografiet. Han havde en gruppe af forskellige personer med i forsøget. Der blev taget billeder af deres energifelt ud fra deres hænder om morgenen, og igen om aftenen efter en normal arbejdsdag, hvor man kunne se forskellen på fotografierne, fra udhvilet tilstand, til den udtømte/brugte om eftermiddagen. Så fik de forskellige pranayama øvelser, som de skulle lave, og de så at med denne pranayama (nadi shodhana), blev de udtømte energier genetableret, på bare fem minutter.


 Nadi shodhana betyder at rense strømmende (nadis) og er derfor en af de vigtigste øvelser, inden for pranayama. Pranayama er en måde, hvor på vi “opruster” energien i (og omkring) kroppen, så vores egen potentielle livsenergi (kundalini shakti) igen finder sin sande form og forener sig med den højere bevidsthed som gør os til noget unikt. Ordet Prana-ayama betyder “at udvide/ekspandere vores livsenergi; vores vitalitet”.


For at nå den ultimative bevidsthed, må man starte med Prana-shakti (menneskets vitalitet), for uden denne kraft, er der ingen udvikling mod den ultimative bevidsthed. Swami Satyananda har sagt: “By practicing pranayama, you push the pranic force into the different dark areas of your consciousness, and the mind evaporates”.


Kan nadi shodhana skabe en celleforandring?


Vores celler består af millionvis af molekyler. Cellerne er til dels åbne, for at indtage næring og udskille affaldsstoffer, og er til dels til at ændre på. Vores DNA – vores arvemasse – består af komplekse proteinmolekyler. Kan de, eller kan de ikke manipuleres med, eller til dels ændres? Når vi laver pranayama, påvirker vi nervesystemet og vores celler. Dermed kan der, erfaringsmæssigt - idet du harmoniserer nervesystemet - ske en celleforandring og en forandring i vores DNA. Der skal naturligvis tages højde for at du udfører teknikkerne korrekt og regelmæssigt.


Selve øvelsen af Nadi shodhana pranayama


“The Hatha Yoga Pradipika states that Pranayama is practiced in order to understand and control the pranic process in the body. Breathing is a direct means of absorbing prana and the manner in which we breathe sets off pranic vibrations, which influence our entire being. -So, extra care and attention is needed during practice - no violent respirations, no extended kumbhaka (at holde vejret) beyond comfortable measure, no forcing of the breath, body or mind. Do not attempt to accomplish an advanced pranayama beyond your present capabilities.

Swami Niranjanananda Saraswati


 Som Swami Niranjanananda ovenfor beskriver, er det yderst vigtigt, at man under ingen omstændigheder presser sig selv, ud over det man mentalt og fysisk kan kapere. Der er mange, der ser det som en konkurrence om at kunne holde vejret længst, og presser sig selv til det yderste. Men du vil i sidste ende indse, at det blot fører dig til en “dead end”. Som alle os andre før dig, må du før eller siden stoppe op og starte forfra. Det er umådeligt vigtigt, at du føler dig helt klar før du går videre til det næste trin.


 Det er altid vigtigt, at du både fysisk og mentalt slapper af, når du laver nadi shodhan pranayama. Ingen anstrengelser og intet pres bør tilføjes på noget som helst tidspunkt. Åndedrættet skal være roligt og til dels kontrolleret, og så vidt det er muligt, uden lyd på ind og udåndingen.


Hvornår er jeg klar til næste trin?


 Du er klar til det næste trin, når du kan udføre 5 sammenhængende runder, med en tælling på 10 (f.eks. 10 rolige tællinger på ind og på 10 ud åndingen. Senere er det indåndingen du vil komme til at bekymre dig om, da udåndingen ændres og andre metoder bliver taget i brug).


 Det er en trænings sag at holde vejret og at sænke tempoet på ind og udåningen. De fleste har efterhånden hørt om den danske fridykker Stig Åvall Severinsen, som også fortæller om, hvordan det er en teknik hvor sindet skal mestres, og ikke kun vejret!

Kategorier: Yoga, Enkelte udklip fra Yoga uddannelsens kompendum

Skriv en kommentar

Hovsa!

Oops, you forgot something.

Hovsa!

De ord du har indtastet, matcher ikke den pågældende tekst. Prøv igen.

2 kommentarer

Besvar AstipsyViept
Kl. 22.27 E. 10. februar 2018 
Others is capable of doing a harder erection but cannot maintain it during sexual intercourse. Use these circumspectly however, since they may lower blood glucose levels, which can be an undesirable effect that face men whose blood sugar levels are properly balanced.
https://www.cialissansordonnancefr24.com/cialis-generique-fabriqu
e-en-france/
Besvar Aengachincigue
Kl. 2.43 E. 4. august 2018 
Compression est comment dur votre sang pousse contre les parois de vos arteres lorsque votre coeur sentiment pompe le sang. Arteres sont les tubes qui transportent perseverent b gerer offre sang loin de votre coeur. Chaque age votre determination bat, il pompe le sang a tous egards vos arteres a la vacances de votre corps.
https://www.cialispascherfr24.com/cialis-estomac/