Yoga er Kilden til Visdom

Yoga er kilden til dig selv og dit eget velvære

Blog

Yoga psykologi - et udklip fra det 3. modul

Opslået d. 17. november 2017 kl. 14.55

Yoga psykologi er et lige så vigtigt aspekt af det yoga indebærer.  

Vi er alle bundet i form af de tre egenskaber, kaldet gunaer.

Vi ser og oplever verdenen omkring os, ud fra de tre aspekter. Derfor giver det mening at fokuserer på de tre egenskaber, og skabe en forståelse om deres funktioner, for de arbejder på forskellige niveauer af vores eksistens.

De arbejder fra det helt basale til de fineste lag, og er ofte grunden til, at vi kan føle os lette, frie og nærmest altvidende i det ene øjeblik, til tunge, dovne og umedgørlige i det næste øjeblik. De tre aspekter vedrører vores sind, tanker, krop og krops energi, til de ydre faktorer af mad, miljø og de input vi fylder os med. Vi er konstant omgivet af de tre gunaer og ser derfor verdenen ud fra dette perspektiv, den guna (kvalitet eller egenskab), der dominerer mest.


En guna er en kvalitet af enten sattwa – lys og vidende, rajas – aktiv, og tamas – mørk og uvidende. Selve oversættelsen af den enkelte guna er forenklet her, hvor du finder en mere detaljeret liste, af hvad de enkelte (sattwa, rajas og tamas) hver især rummer. Det er det psykologiske aspekt af yoga, som ser mennesket – os alle – i det lys hvorfor vi handler, tænker og tror som vi gør. Det kan virke meget stort og uoverskueligt i begyndelsen, og det kræver tid – uger, måske år – at forstå sig selv og andre i dette lys af de tre gunaer.


Dr Rishi Vivekananda skriver i hans bog, Practical yoga psychology:

“Yoga is about evolvement of the individual.” og forklarer: “…så vi må gå ud fra, at der er flere modeller af udvikling inden for selve yoga, og det er sandt. F.eks. så er hele ideen med kosha’erne af forskellige niveauer af udvikling fra det fysiske niveau til energi niveauet, til det lavere sind gennem det højere sind helt op igennem til det vi kan kalde for “super mind”. Chakraerne er en anden model af udvikling, for vedligeholdelsen og bevarelsen af kroppen som er reflekteret i mooladhara (rod chakraet) er et meget basal instinkt i alle levende ting, således også drivkraften til at reproducerer arterne i swadhisthaana, og viljen til egen kraft i manipura. Højere end dette er kærligheden og den plejende af anahata, hele menneskets kommunikation stil, i vishuddhi, og evnen til at tænke på et højt niveau, og intuition i ajna chakra. Yoga har imidlertid en ret specifik måde at beskrive den grad af udvikling, i den individuelle, og i sandhed i alt stof – dette er gunaerne.”


De tre gunaer


De tre gunaer rummer henholdsvis mange aspekter, inden for deres egen kategori. Hvor tamas fremstilles som mørkt og uvidende, har vi sattwa som det lyse og det illuminerende, som hver er baseret på de erfaringer (pga. af rajas, vores handlekraft) vi enten indskrænker os af eller vokser i.


 Det kan måske forklares på følgende måde - en måde jeg selv fletter dette aspekt ind i min yoga undervisning.

 Da sattwa i sig selv er visdom, eller viden baseret på erfaring, bliver erkendelsen af et objektet, en form eller en oplevelse i den fysiske dimension klassificeret sattwik. Med andre ord, så vil den mediterende, der arbejder på en ligegyldighed over for tanker, følelser og en verden omkring sig, ikke nødvendigvis udvikle sig i en positiv og opløftende retning, mens den iagttagende, der ser med interesse, vidner, dog ved at øve sig i ikke at blive involveret i hverken tanken, følelsen eller den ydre verden, løftes af sin tilgang til denne form for meditations teknik.

Her i ligger forskellen fra en Tamasik iagttagelse til en Sattwik, hvor i den subtile forskel gør, at vi enten køre fast, eller surt i yoga og meditations teknikkerne, eller udvikler os og fornyr vores iagttagelse i både en yoga stilling, meditation eller i livet vi navigerer rundt i.

Mange eksistentialister helt fra Kierkegaard til Camus og Nietzsche har delt deres individuelle opfattelse af, hvad der er livets formål. Men ser du og forstår dette udgangs punkt, de tre gunaer hver bære i sig, vil du langsomt blive bevidst om hvorfor nogle yoga og mindfulness udøvende, og ofte også sekteriske (og religiøse) eller de ateistiske praktiserende, nærmest bliver blege og fjerne i blikket, alt på baggrund af en mental attitude, som bør vendes fra en meningsløs og ligegyldighed, til en nysgerrighed, af interesse, men stadig af en ikke involveret (detached) attitude. 

De tre gunaer skal ses og forstås, hvordan de skaber forskellighed i os, helt fra de basale behov, til følelsernes dimenssion, tankernes, vores udtryk og vores måde at navigere og se en verden omkring os på. 

For selv at vi måske i bund og grund alle er ens, mennesker med en bevidsthed, sanser og intellekt, så kan vi med gunaerne forstå både andres, men især hvores egne, fysiske som mentale begrænsninger, som bunder i, hvilken guna (egenskab) der er mest styrende i de forskellige aspekter af vores liv, og gør at vi handler og ser og oplever ting/livet så forskelligt


Dette er blot et kort uddrag fra yogalærer uddannelsens 11. og 12. kompendium

Kategorier: Enkelte udklip fra Yoga uddannelsens kompendum

Skriv en kommentar

Hovsa!

Oops, you forgot something.

Hovsa!

De ord du har indtastet, matcher ikke den pågældende tekst. Prøv igen.

0 kommentarer