Yoga er Kilden til Visdom

Yoga er kilden til dig selv og dit eget velvære

Blog

Nadi Shodhana Pranayama (alternate breathing)

Opslået d. 3. februar 2018 kl. 13.50 Comments kommentarer (2)

Nadi shodhana pranayama – også kaldet "VEKSEL ÅNDEDRÆTTET"


Den som praktiserer vekselåndedrættet,

– indånder fra måne (venstre) til sol (højre), fra sol (højre) til måne (venstre) –

en sådan yogi eksisterer så længe som månen og stjernerne.

Siva swarodaya vers 380


 Åndedrætsteknikker er en vigtig del af yoga. Der er mange der udelader dette aspekt, men alligevel kalder deres undervisning for yoga. Åndedrættet danner bro mellem vores sind og krop, og skaber den opmærksomhed, som der vægtes inden for yoga systemet. Derfor ønsker jeg at belyse dette emne, med den interessante forskning der er lavet siden 1970’erne og frem, som både kommer rundt om hvordan en person som fridykkeren Stig Severinsen kan holde vejret i op til 22 minutter; hvad åndedrættet kan gøre for dig; hvordan det ilter kroppen og mindsker risikoen for bl.a. astma, kræft og andre lignende sygdomme, og hvorfor teknikkerne kan føles så svære i starten, som for en nybegynder.


 I min undervisning oplever jeg mange, der decideret har svært ved åndedræts teknikker, især den vi kalder veksel åndedrættet, der oprindeligt hedder nadi shodhana pranayama. En åndedræts teknik, hvor der veksles mellem venstre og højre næsebor, og dermed begrænser indtagelsen af luft på ind og ud åndingen.


 Derfor er dette blog indlæg skrevet for at belyse de “skjulte sider” af teknikken; de sider man ikke tænker over, og heller ikke umiddelbart oplever som ny, og oplever de problematikker man ofte møder som ny praktiserende.


Nadishodhan pranayama – udrensning af det psykiske netværk


 Nadishodhan pranayama er en åndedrætsteknik, der bruges til at rense nervesystemet og skabe balance i de to hemisfærer.


 Nadi shodhana pranayama teknikken har hjulpet folk med astma og andre relaterede vejrtræknings problemer; ens overskud og energi niveau – både fysisk som mental. Teknikken ilter blodet mere effektivt og hjælper os til bedre at udskille kuldioxid og toxiner fra kroppen.


 Men for at starte et sted, så er den typiske mur, eller forhindring vi først oplever, den følelse af at vi slet ikke får nok luft igennem nadi shodhana øvelsen. For at forstå dette, må vi også forstå vores diafragma, og vores næsebor, som ofte kan føles blokkeret eller helt tilstoppet.


 Gamle skrifter, så som Siva swarodaya (se øverst), som omhandler Swara yoga, taler om at der er et typisk skift imellem de to næsebors aktivitet over 1 til 1 ½ times varighed, som afspejler det autonome nervesystems aktivitet. I verset (øverst oppe) kan du se, hvordan det omtaler venstre og højre næsebor, som måne og sol, kaldet ida og pingala eller Ha-tha. Balancen i de to næsebor, er forbundet med det parasympatiske, sympatiske og centrale nervesystem. Mange oplever en ubalance i både krop og sind, og hvis du iagttager den daglige strøm af luft i næsen, vil du typisk se, at et af de to næsebor, ofte er mere aktiv end det andet. Så det er bl.a. nervesystemet (eller det psykiske netværk) man retter op på, med denne teknik.


 Diafragma er en tynd muskel, som adskiller lungerne fra maven. Denne muskel skal også optrænes, og det sker igennem rolige åndedræts teknikker. Hvis ikke du går roligt til værks med disse øvelser, vil du hurtig mærke en mur, som du bare ikke kan bryde igennem. Der sker nemlig det, at diafragma sender signaler til hjernen om et behov for luft, hvorefter hjernen sender advarsler ud i kroppen, som typisk kan komme til udtryk som hjertebanken eller sved på panden. Det får ikke bare kroppen til at svede men stresser samtidigt sindet, fordi kroppen tror du mangler ilt. Hvis du trækker vejret roligt og dybt, er det snarere mangel på erfaring end mangel på ilt, der vil give dig visse udfordringer. Den nyere tids videnskab, har erfaret, at kroppen bliver mere effektivt iltet, når du laver nadi shodhana pranayama, hvor ind og ud-åndingen foregår igennem et næsebor af gangen, og i et roligt tempo. På www.yoga.dk findes der en spænende artikel, der omhandler hvad der rent faktisk sker, når åndedrættet foregår igennem næseborene. Her kan du læse dig til, at der optimeres med hele ekstra 15 % iltning af blodet, når strømmen af luft passere her og via bihulerne. En af grundende er bl.a. at stoffet NO (nitrogenoxid), som bihulerne danner og udskiller når luften passerer ind igennem her.


I Gyldendals Den Store Danske står der følgende:


 “NO kan dermed regulere blodtilførslen til en lang række organer. Udvikling af åreforkalkning står formentlig i forbindelse med hæmning af dannelsen af NO. Nitrogenoxid har desuden virkninger som signalstof i centralnervesystemet, hvor det fungerer som neurotransmitter, og i immunsystemet, hvor det dannes i makrofager (ædeceller) og derved medvirker ved bekæmpelse af kræftceller og mikroorganismer.”


 NO sætter sig i blodkarrene og regulerer blodkarenes sammentrækning og sætter gang i dannelsen af cGMP (cyklis guanosinmonofosfat), der afslapper muskelcellerne som medvirker til at udvide blodkarrerne.


Menneskets energifelt, målt med Kirlian fotografiet


 Swmai Niranjan eksperimenterede en hel del med nadi shodhana tilbage i 1977, mens han boede i Australien. Her målte han med tidens forskere, de elektromagnetiske udladninger med Kirlian fotografiet. Han havde en gruppe af forskellige personer med i forsøget. Der blev taget billeder af deres energifelt ud fra deres hænder om morgenen, og igen om aftenen efter en normal arbejdsdag, hvor man kunne se forskellen på fotografierne, fra udhvilet tilstand, til den udtømte/brugte om eftermiddagen. Så fik de forskellige pranayama øvelser, som de skulle lave, og de så at med denne pranayama (nadi shodhana), blev de udtømte energier genetableret, på bare fem minutter.


 Nadi shodhana betyder at rense strømmende (nadis) og er derfor en af de vigtigste øvelser, inden for pranayama. Pranayama er en måde, hvor på vi “opruster” energien i (og omkring) kroppen, så vores egen potentielle livsenergi (kundalini shakti) igen finder sin sande form og forener sig med den højere bevidsthed som gør os til noget unikt. Ordet Prana-ayama betyder “at udvide/ekspandere vores livsenergi; vores vitalitet”.


For at nå den ultimative bevidsthed, må man starte med Prana-shakti (menneskets vitalitet), for uden denne kraft, er der ingen udvikling mod den ultimative bevidsthed. Swami Satyananda har sagt: “By practicing pranayama, you push the pranic force into the different dark areas of your consciousness, and the mind evaporates”.


Kan nadi shodhana skabe en celleforandring?


Vores celler består af millionvis af molekyler. Cellerne er til dels åbne, for at indtage næring og udskille affaldsstoffer, og er til dels til at ændre på. Vores DNA – vores arvemasse – består af komplekse proteinmolekyler. Kan de, eller kan de ikke manipuleres med, eller til dels ændres? Når vi laver pranayama, påvirker vi nervesystemet og vores celler. Dermed kan der, erfaringsmæssigt - idet du harmoniserer nervesystemet - ske en celleforandring og en forandring i vores DNA. Der skal naturligvis tages højde for at du udfører teknikkerne korrekt og regelmæssigt.


Selve øvelsen af Nadi shodhana pranayama


“The Hatha Yoga Pradipika states that Pranayama is practiced in order to understand and control the pranic process in the body. Breathing is a direct means of absorbing prana and the manner in which we breathe sets off pranic vibrations, which influence our entire being. -So, extra care and attention is needed during practice - no violent respirations, no extended kumbhaka (at holde vejret) beyond comfortable measure, no forcing of the breath, body or mind. Do not attempt to accomplish an advanced pranayama beyond your present capabilities.

Swami Niranjanananda Saraswati


 Som Swami Niranjanananda ovenfor beskriver, er det yderst vigtigt, at man under ingen omstændigheder presser sig selv, ud over det man mentalt og fysisk kan kapere. Der er mange, der ser det som en konkurrence om at kunne holde vejret længst, og presser sig selv til det yderste. Men du vil i sidste ende indse, at det blot fører dig til en “dead end”. Som alle os andre før dig, må du før eller siden stoppe op og starte forfra. Det er umådeligt vigtigt, at du føler dig helt klar før du går videre til det næste trin.


 Det er altid vigtigt, at du både fysisk og mentalt slapper af, når du laver nadi shodhan pranayama. Ingen anstrengelser og intet pres bør tilføjes på noget som helst tidspunkt. Åndedrættet skal være roligt og til dels kontrolleret, og så vidt det er muligt, uden lyd på ind og udåndingen.


Hvornår er jeg klar til næste trin?


 Du er klar til det næste trin, når du kan udføre 5 sammenhængende runder, med en tælling på 10 (f.eks. 10 rolige tællinger på ind og på 10 ud åndingen. Senere er det indåndingen du vil komme til at bekymre dig om, da udåndingen ændres og andre metoder bliver taget i brug).


 Det er en trænings sag at holde vejret og at sænke tempoet på ind og udåningen. De fleste har efterhånden hørt om den danske fridykker Stig Åvall Severinsen, som også fortæller om, hvordan det er en teknik hvor sindet skal mestres, og ikke kun vejret!

FORDYBELSE

Opslået d. 31. december 2017 kl. 0.45 Comments kommentarer (0)

People ask,

“What is the aim of life?”

The aim of spiritual life is improving the quality of life, not attaining self-realization. –Swami Niranjan Saraswati


Et fokuseret og koncentreret sind er vejen til en højere bevidsthed.

Det er en af grundteserne inden for Yoga. –Swami Pragyananda Saraswati


Koncentration er i vesten ofte noget, vi som børn bliver tvunget til bl.a. i skolen. Det kan derfor have en negativ klang og ikke noget, vi forbinder med fordybelse. Men fordybelsen i et projekt, et objekt, en tanke eller et design vi arbejder på o.l. kan være vejen til et meditativt fokus.

Selv har jeg observeret børn, hel ned til 1 ½ - 2 års alderen, fordybe sig i en leg; eller med andre ord lade sig blive “opslugt” af legen.

Dette er et vigtigt trin i vores udvikling, både i den verden vi lever i, så som at tage lærdom til os, såvel som at udvikle os spirituelt.

Forskellen ligger i, at du gennem fordybelse, skaber en interesse i det, du lader dig opsluge af. Hvis du ikke kan finde interesse i at lukke øjnene og tømme dit sind for tanker, vil det heller ikke kunne lade sig gøre. Du kan med vedholdenhed og fokus ændre dit sind til at skifte retning. Sindet er, som den vilde hest på prærien, der skal tæmmes. Når den er tæmmet, opleves sindet som en kraft, frem for en kværn af nådesløse tanker, der konstant vrimler rundt og styre os i alle mulige tvivlsomme retninger,. Følelserne er som tændvæske til en flamme, hvis ikke man ved hvordan man skal håndterer de to. Med følelserne som drivkraften bag tankerne kan det gå stærkt fremad, eller ende med den rene selvudslettelse.


Når man opmærksomt og i ro iagttager sit sind, bliver man hurtig bekendt med det virvar af utæmmede tanke og handlemønstre, som styrer sindet. Hvis man ønsker at ændre sig, sin personlighed, sine vaner, tanker og handlemønstre, må man starte med at blive bevidst om det, der foregår i sit sind. Før man kan lære at tæmme sindet og således “tømme sindet” for tanker, bliver man nødt til at lære det at kende. Dette skridt, til bevidstgørelse af dit sind, er det første skridt mod en ny tid, som yoga lærer, som elev, som et disciplineret menneske.


Det er vigtigt, at du ikke dømmer og sætter dine forventninger til dig selv for højt til at starte med. Fordømmelse og kritik har der formentlig været rigeligt af igennem din opvækst. Start derimod med at skabe interesse og indsigt i dit sind; dets tanker og mønstre. På kilden til visdoms yogalærer uddannelse får du redskaber der lærer dig at se det, der foregår, som det, det er, og ikke som det, du tror eller ønsker, det skal være.


Meditations stillinger

Opslået d. 12. november 2017 kl. 9.00 Comments kommentarer (0)

MEDITATIONS STILLINGER


Inden for yoga findes rigtig mange stillinger, som kan bruges til meditation. Lige simple er de ikke alle sammen, men hvor nogle af stillingerne er nemme og lige til for nogen, er der andre der finder umulige og foretrækker andre stillinger. Med andre ord, så handler det om, at finde sig til rette i den helt rigtige stilling, som passer din krop – typisk hofte, lænd, ankler og knæ er de mest udsatte krops dele, i de forskellige sidde stillinger. Der er nogen der må lave deres meditation, siddende på en stol, da de er alt for udfordret i kroppen, til at kunne sidde på anden vis. Og hellere sidde på en stol, og have en succesful meditation, ved at forblive i al stilhed, end at sidde og kæmpe med en krop, hele tiden skal flytte på sig, pga. utilpashed, ømhed og til tider en decideret smerte, der ender med at skabe en forværring i din krop.


Her under løfter vi derfor sløret for bare nogle enkelte, af de mange mulige stillinger, og hvad de gør godt for, samt hvad man eventuelt skal være påpasselig med. I og for sig, er alle yogastillingers skabt, med det formål, at man kan opleve dybde og ro – også i de mere akrobatiske anlagte versioner. Yoga er på ingen måde akrobatik, men forveksles ofte med det, da de kan se meget avanceret ud. Men uden at finde roen i stillingen, roen i hver en muskel, der ikke bruges, og selv i de muskler og led der udfordres, også at finde ro her.


OBS. Der følger ingen instruktion med, om hvordan du kommer ind i stillingerne, eller hvordan du finder dig til rette i dem, da dette bør blive undervist af en kompetent instruktør!


VAJRA-ASANA


Vajra asana er at sidde på hælende og underbenende.

Denne stilling støtter den naturlige linje i ryggen. Den gør det muligt at sidde over længere tid af gangen, uden at blive træt i lænden. Det der udfordres her er benende. Så har du skavanker med knæ eller ankler, vil du opleve denne stilling enten umulig, eller al for udfordrende.


Selve stillingen formår, som padmasana (lotus stillingen), at forbedre forbrændingen i kroppen og kontrollere og “kanalisere” den seksuelle energi. Det er en af de stillinger, vi selv brugte for vores børn, helt fra spæd, da stillingen – uanset om du er i den ældre kategori eller yngre – formår at skabe en ro i maven. Maven og de indre organer slapper af og gør at fordøjelsen forbedres. Så selv efter et måltid – især hvis der er ubehag i maven, efter et måltid – kan denne stilling gøre gavn. Ud over det, udvides blodkarende i benende, og er med til at skabe den samme effekt, som en løbetur, blot stillesiddende. Det mindsker risikoen for blodprop i benende og stimulerer nervecentrende fra halebenet og de nederste kirtler, og har navnet vajra, som betyder thunder bolt, eller torden lyn, fordi den åbner op for det centrale nervesystem.


SUKHA-ASANA


Sukha-asana er en af de nemmeste stillinger, næst efter stolen!

Sukha-asana betyder “den glade stilling” og er ingen anden stilling ind den velkendte skrædderstilling. Stillingen giver dog ikke lige så god støtte til lænd og ryg, som så mange af de anviste stillinger gør, men er med til – over kort periode – at skabe en nem og komfortabel stilling.

Den er bedst anvendt med en meditations pude eller en stram sammenrullet måtte, som vist på billedet. Det vigtigste her, er at knæ, ankler og hofte får den rigtige støtte, evt. med en pude ind under et løftet knæ. Et løftet Knæ fra jorden, skaber en ulige fordeling af vægten, som belaster lænden og dermed typisk skaber spændinger i overkroppen.


DHYANA VEERA ASANA


Dhyana (meditation) Veera (helt) asana (stilling) er som vajra-asana en stilling der er nem at sidde i, over længere tid af gangen, da der er god støtte til lænd og dermed også overkroppen. Stillingen påvirker underlivet og styrker dette område og strækker ydersiden af lårene og kan samtidig fjerner uro i benene, for folk der er besværet med syre i benene o.l.


VEERA ASANA


Veera asana betyder heltens stilling. Men kaldes typisk for filosofferens eller den tænkenes stilling.

Stillingen laves fra vajra asana af. Stillingen skaber balance i sindet og forøger koncentrations evnen og skaber fysisk og mental ro over ganske kort tid. Stillingen er god for selv leveren, nyrerne, kønsdelene og mavens organer.

Kan man ikke sidde i stillingen, som anvist, kan man sidde på en fast pude med det ene ben foran kroppen, og det andet som anvist.



Yoga, for alle

Opslået d. 1. november 2017 kl. 7.45 Comments kommentarer (0)

Yoga er i sandhed en videnskab, hvor du er videnskabsmanden, der har kroppen som laboratorium, til at eksperimenterer med, til at udforske og finde ind i alle de aspekter sind, krop og åndedræt rummer; både i form af ummidelbare begrænsninger, styrker, ambitioner osv. vi, som mennesker, indeholder.

Yoga øvelser er et redskab til at harmonerer kroppen og psyken.

Yoga er til dig, der ønsker at vokse og gro.

Yoga er for alle, uanset hvad vi bunder vores tro og holdninger i.

Yoga er pain-management.

Yoga er mind-management.

Yoga hjælper os til at finde ro og håndtere følelsesmæssige udsving, som vrede o.l.

Yoga er kunst, musik og dans.

Yoga er en livsstil, intet religiøst, da vi ikke begrænser os til de religiøse principper, men hele tiden bestræber os på at udvide, ekspandere og vokse ud over de begrænsninger vi er vokset op med, og hele tiden danner på ny - for en begrænsning der rykkes, bliver blot til en ny, indtil konceptet "begrænsning" med tiden helt og aldeles trancenderes.

Yoga er fordybelse, som udspringer af enten tantra eller samkhya yoga, hvoraf de mange yoga stilarter udspringer fra, som grenene på et træ. Stilarter som Tattwa shuddhi, Hatha yoga, Raja yoga, Kriya yoga, Swara yoga, kama sutra, jnana, bhakti og karma yoga er de elementere grene af yogastammen, som du vil få indsigt i, på kilden til visdoms yogalærer uddannelsen.

Namo Narayan