Yoga er Kilden til Visdom

Yoga er kilden til dig selv og dit eget velvære

Blog

Kære læsere


Her vil du i ny og næ se nye oplæg, både hvad angår yoga emner, både af studerende, der skriver om forskellige yoga asanaa, deres funktioner og hvad de gør for en. Og her vil med tiden komme mere, som alt sammen har til hensigt at inspirerer. Skriv en besked i kontakt, hvis du ønsker at få besked når der kommer nye oplæg.

vis:  hele indlæg / kort version

Nadi Shodhana Pranayama (alternate breathing)

Opslået d. 3. februar 2018 kl. 13.50 Comments kommentarer (2)

Nadi shodhana pranayama – også kaldet "VEKSEL ÅNDEDRÆTTET"


Den som praktiserer vekselåndedrættet,

– indånder fra måne (venstre) til sol (højre), fra sol (højre) til måne (venstre) –

en sådan yogi eksisterer så længe som månen og stjernerne.

Siva swarodaya vers 380


 Åndedrætsteknikker er en vigtig del af yoga. Der er mange der udelader dette aspekt, men alligevel kalder deres undervisning for yoga. Åndedrættet danner bro mellem vores sind og krop, og skaber den opmærksomhed, som der vægtes inden for yoga systemet. Derfor ønsker jeg at belyse dette emne, med den interessante forskning der er lavet siden 1970’erne og frem, som både kommer rundt om hvordan en person som fridykkeren Stig Severinsen kan holde vejret i op til 22 minutter; hvad åndedrættet kan gøre for dig; hvordan det ilter kroppen og mindsker risikoen for bl.a. astma, kræft og andre lignende sygdomme, og hvorfor teknikkerne kan føles så svære i starten, som for en nybegynder.


 I min undervisning oplever jeg mange, der decideret har svært ved åndedræts teknikker, især den vi kalder veksel åndedrættet, der oprindeligt hedder nadi shodhana pranayama. En åndedræts teknik, hvor der veksles mellem venstre og højre næsebor, og dermed begrænser indtagelsen af luft på ind og ud åndingen.


 Derfor er dette blog indlæg skrevet for at belyse de “skjulte sider” af teknikken; de sider man ikke tænker over, og heller ikke umiddelbart oplever som ny, og oplever de problematikker man ofte møder som ny praktiserende.


Nadishodhan pranayama – udrensning af det psykiske netværk


 Nadishodhan pranayama er en åndedrætsteknik, der bruges til at rense nervesystemet og skabe balance i de to hemisfærer.


 Nadi shodhana pranayama teknikken har hjulpet folk med astma og andre relaterede vejrtræknings problemer; ens overskud og energi niveau – både fysisk som mental. Teknikken ilter blodet mere effektivt og hjælper os til bedre at udskille kuldioxid og toxiner fra kroppen.


 Men for at starte et sted, så er den typiske mur, eller forhindring vi først oplever, den følelse af at vi slet ikke får nok luft igennem nadi shodhana øvelsen. For at forstå dette, må vi også forstå vores diafragma, og vores næsebor, som ofte kan føles blokkeret eller helt tilstoppet.


 Gamle skrifter, så som Siva swarodaya (se øverst), som omhandler Swara yoga, taler om at der er et typisk skift imellem de to næsebors aktivitet over 1 til 1 ½ times varighed, som afspejler det autonome nervesystems aktivitet. I verset (øverst oppe) kan du se, hvordan det omtaler venstre og højre næsebor, som måne og sol, kaldet ida og pingala eller Ha-tha. Balancen i de to næsebor, er forbundet med det parasympatiske, sympatiske og centrale nervesystem. Mange oplever en ubalance i både krop og sind, og hvis du iagttager den daglige strøm af luft i næsen, vil du typisk se, at et af de to næsebor, ofte er mere aktiv end det andet. Så det er bl.a. nervesystemet (eller det psykiske netværk) man retter op på, med denne teknik.


 Diafragma er en tynd muskel, som adskiller lungerne fra maven. Denne muskel skal også optrænes, og det sker igennem rolige åndedræts teknikker. Hvis ikke du går roligt til værks med disse øvelser, vil du hurtig mærke en mur, som du bare ikke kan bryde igennem. Der sker nemlig det, at diafragma sender signaler til hjernen om et behov for luft, hvorefter hjernen sender advarsler ud i kroppen, som typisk kan komme til udtryk som hjertebanken eller sved på panden. Det får ikke bare kroppen til at svede men stresser samtidigt sindet, fordi kroppen tror du mangler ilt. Hvis du trækker vejret roligt og dybt, er det snarere mangel på erfaring end mangel på ilt, der vil give dig visse udfordringer. Den nyere tids videnskab, har erfaret, at kroppen bliver mere effektivt iltet, når du laver nadi shodhana pranayama, hvor ind og ud-åndingen foregår igennem et næsebor af gangen, og i et roligt tempo. På www.yoga.dk findes der en spænende artikel, der omhandler hvad der rent faktisk sker, når åndedrættet foregår igennem næseborene. Her kan du læse dig til, at der optimeres med hele ekstra 15 % iltning af blodet, når strømmen af luft passere her og via bihulerne. En af grundende er bl.a. at stoffet NO (nitrogenoxid), som bihulerne danner og udskiller når luften passerer ind igennem her.


I Gyldendals Den Store Danske står der følgende:


 “NO kan dermed regulere blodtilførslen til en lang række organer. Udvikling af åreforkalkning står formentlig i forbindelse med hæmning af dannelsen af NO. Nitrogenoxid har desuden virkninger som signalstof i centralnervesystemet, hvor det fungerer som neurotransmitter, og i immunsystemet, hvor det dannes i makrofager (ædeceller) og derved medvirker ved bekæmpelse af kræftceller og mikroorganismer.”


 NO sætter sig i blodkarrene og regulerer blodkarenes sammentrækning og sætter gang i dannelsen af cGMP (cyklis guanosinmonofosfat), der afslapper muskelcellerne som medvirker til at udvide blodkarrerne.


Menneskets energifelt, målt med Kirlian fotografiet


 Swmai Niranjan eksperimenterede en hel del med nadi shodhana tilbage i 1977, mens han boede i Australien. Her målte han med tidens forskere, de elektromagnetiske udladninger med Kirlian fotografiet. Han havde en gruppe af forskellige personer med i forsøget. Der blev taget billeder af deres energifelt ud fra deres hænder om morgenen, og igen om aftenen efter en normal arbejdsdag, hvor man kunne se forskellen på fotografierne, fra udhvilet tilstand, til den udtømte/brugte om eftermiddagen. Så fik de forskellige pranayama øvelser, som de skulle lave, og de så at med denne pranayama (nadi shodhana), blev de udtømte energier genetableret, på bare fem minutter.


 Nadi shodhana betyder at rense strømmende (nadis) og er derfor en af de vigtigste øvelser, inden for pranayama. Pranayama er en måde, hvor på vi “opruster” energien i (og omkring) kroppen, så vores egen potentielle livsenergi (kundalini shakti) igen finder sin sande form og forener sig med den højere bevidsthed som gør os til noget unikt. Ordet Prana-ayama betyder “at udvide/ekspandere vores livsenergi; vores vitalitet”.


For at nå den ultimative bevidsthed, må man starte med Prana-shakti (menneskets vitalitet), for uden denne kraft, er der ingen udvikling mod den ultimative bevidsthed. Swami Satyananda har sagt: “By practicing pranayama, you push the pranic force into the different dark areas of your consciousness, and the mind evaporates”.


Kan nadi shodhana skabe en celleforandring?


Vores celler består af millionvis af molekyler. Cellerne er til dels åbne, for at indtage næring og udskille affaldsstoffer, og er til dels til at ændre på. Vores DNA – vores arvemasse – består af komplekse proteinmolekyler. Kan de, eller kan de ikke manipuleres med, eller til dels ændres? Når vi laver pranayama, påvirker vi nervesystemet og vores celler. Dermed kan der, erfaringsmæssigt - idet du harmoniserer nervesystemet - ske en celleforandring og en forandring i vores DNA. Der skal naturligvis tages højde for at du udfører teknikkerne korrekt og regelmæssigt.


Selve øvelsen af Nadi shodhana pranayama


“The Hatha Yoga Pradipika states that Pranayama is practiced in order to understand and control the pranic process in the body. Breathing is a direct means of absorbing prana and the manner in which we breathe sets off pranic vibrations, which influence our entire being. -So, extra care and attention is needed during practice - no violent respirations, no extended kumbhaka (at holde vejret) beyond comfortable measure, no forcing of the breath, body or mind. Do not attempt to accomplish an advanced pranayama beyond your present capabilities.

Swami Niranjanananda Saraswati


 Som Swami Niranjanananda ovenfor beskriver, er det yderst vigtigt, at man under ingen omstændigheder presser sig selv, ud over det man mentalt og fysisk kan kapere. Der er mange, der ser det som en konkurrence om at kunne holde vejret længst, og presser sig selv til det yderste. Men du vil i sidste ende indse, at det blot fører dig til en “dead end”. Som alle os andre før dig, må du før eller siden stoppe op og starte forfra. Det er umådeligt vigtigt, at du føler dig helt klar før du går videre til det næste trin.


 Det er altid vigtigt, at du både fysisk og mentalt slapper af, når du laver nadi shodhan pranayama. Ingen anstrengelser og intet pres bør tilføjes på noget som helst tidspunkt. Åndedrættet skal være roligt og til dels kontrolleret, og så vidt det er muligt, uden lyd på ind og udåndingen.


Hvornår er jeg klar til næste trin?


 Du er klar til det næste trin, når du kan udføre 5 sammenhængende runder, med en tælling på 10 (f.eks. 10 rolige tællinger på ind og på 10 ud åndingen. Senere er det indåndingen du vil komme til at bekymre dig om, da udåndingen ændres og andre metoder bliver taget i brug).


 Det er en trænings sag at holde vejret og at sænke tempoet på ind og udåningen. De fleste har efterhånden hørt om den danske fridykker Stig Åvall Severinsen, som også fortæller om, hvordan det er en teknik hvor sindet skal mestres, og ikke kun vejret!

FORDYBELSE

Opslået d. 31. december 2017 kl. 0.45 Comments kommentarer (0)

People ask,

“What is the aim of life?”

The aim of spiritual life is improving the quality of life, not attaining self-realization. –Swami Niranjan Saraswati


Et fokuseret og koncentreret sind er vejen til en højere bevidsthed.

Det er en af grundteserne inden for Yoga. –Swami Pragyananda Saraswati


Koncentration er i vesten ofte noget, vi som børn bliver tvunget til bl.a. i skolen. Det kan derfor have en negativ klang og ikke noget, vi forbinder med fordybelse. Men fordybelsen i et projekt, et objekt, en tanke eller et design vi arbejder på o.l. kan være vejen til et meditativt fokus.

Selv har jeg observeret børn, hel ned til 1 ½ - 2 års alderen, fordybe sig i en leg; eller med andre ord lade sig blive “opslugt” af legen.

Dette er et vigtigt trin i vores udvikling, både i den verden vi lever i, så som at tage lærdom til os, såvel som at udvikle os spirituelt.

Forskellen ligger i, at du gennem fordybelse, skaber en interesse i det, du lader dig opsluge af. Hvis du ikke kan finde interesse i at lukke øjnene og tømme dit sind for tanker, vil det heller ikke kunne lade sig gøre. Du kan med vedholdenhed og fokus ændre dit sind til at skifte retning. Sindet er, som den vilde hest på prærien, der skal tæmmes. Når den er tæmmet, opleves sindet som en kraft, frem for en kværn af nådesløse tanker, der konstant vrimler rundt og styre os i alle mulige tvivlsomme retninger,. Følelserne er som tændvæske til en flamme, hvis ikke man ved hvordan man skal håndterer de to. Med følelserne som drivkraften bag tankerne kan det gå stærkt fremad, eller ende med den rene selvudslettelse.


Når man opmærksomt og i ro iagttager sit sind, bliver man hurtig bekendt med det virvar af utæmmede tanke og handlemønstre, som styrer sindet. Hvis man ønsker at ændre sig, sin personlighed, sine vaner, tanker og handlemønstre, må man starte med at blive bevidst om det, der foregår i sit sind. Før man kan lære at tæmme sindet og således “tømme sindet” for tanker, bliver man nødt til at lære det at kende. Dette skridt, til bevidstgørelse af dit sind, er det første skridt mod en ny tid, som yoga lærer, som elev, som et disciplineret menneske.


Det er vigtigt, at du ikke dømmer og sætter dine forventninger til dig selv for højt til at starte med. Fordømmelse og kritik har der formentlig været rigeligt af igennem din opvækst. Start derimod med at skabe interesse og indsigt i dit sind; dets tanker og mønstre. På kilden til visdoms yogalærer uddannelse får du redskaber der lærer dig at se det, der foregår, som det, det er, og ikke som det, du tror eller ønsker, det skal være.


DEL 2

Opslået d. 29. december 2017 kl. 13.25 Comments kommentarer (0)

DEL 2 – mødet med Indien, mine forfædres og yogaens historie – kort fortalt


Min første tur til Indien var et sjok. Et kultursjok uden lige. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, men da jeg for første gang landede i Calcutta lufthavn, og skulle videre der fra, blev det hele alt for uoverskueligt. Jeg ankom kl. 2 morgen og havde ingen planer, anden end måske at finde Yoganandas ashram, som jeg alligevel aldrig fandt.

Min første taxa tur var ikke mindst lige så problematisk, da jeg ikke anede om de snød mig, eller hvad der var realistisk at give for en tur ind til byen.

Alt var lukket, selv et hotel taxaen insisterede på, at køre mig hen til, åbnede ikke op, så jeg endte med at få trumfet igennem, at jeg bare ville ned til hovedbanegården. På hovedbanegården fandt jeg en thela (en vogn med en firkantet ramme at metal, og 4 hjul), og lagde mig til at sove på den. Jeg dækkede mig til, i det hvide lagen jeg havde med, og med min rejserygsæk i min favn, blundede jeg væk i et par timer.


En chai vallah (en der laver te), puslede rundt om thelaen, som han pustede gløderne til livs i hans lille bål. Da jeg vågnede slog jeg op i min tur guide, og fandt Bodh gaya som mit næste rejse mål.

Bodh gaya, trods det er samlings stedet for alle buddhistiske følgere, fangede mig ikke. Jeg var her i godt 3 dage og fandt en lille seddel frem, med ordene Mungher, som min yogalærer havde på nævnt, at hendes mester (Sw. Janakananda i Sverige) havde boet. Så det blev mit næste rejse mål.


(Billedet viser Mungher ashram, som er verdens første yoga universitet, der startede med at være et småt sted, klods op og ned af munghers togstation)


Ved Mungher (eller Munghyr) kom jeg helt uanmeldt til et torn højt sted, der lå på toppen af en høj bakketop. Den Colombianske portvagt der åbnede for mig, nærmest råbte af mig, fordi de ventede 400 gæster, der skulle komme, og her kom jeg uanmeldt. Vi kom frem til, med lidt snakken frem og tilbage, at jeg havde været elev af Janakananda, og hans ansigt ændrede sig og der gik ikke et ekstra sekund, før end at jeg stod indenfor murenes rammer. Jeg ville selvfølgelig blot møde Swami Satyananda, men det var ikke muligt, for han havde trukket sig tilbage, og levede kun med sine nærmeste disciple.


Om Swami Satyananda


Swami Satyananda – som jeg boede hos i Rikhia – blev født på fuldmånenatten til d. 25/12 i Almora i det nordlige Indien i 1923. Han levede sine første 20 år i familiens skød, hvor han i 1941 rejste af sted, uden en penny på lommen for at finde en guru (hans mester). Efter at have rejst fra det nordlige til det sydlige og andre dele af Indien, mødte han – lidt syd for hans hjemby – Swami Sivananda i Rishikesh, som ligger lidt nord for New Delhi. Swami Sivananda og Paramahamsa Yogananda var det 20 århundredes yogier, der – som de første – bragte yogaens mange udøvende aspekter (så som Hatha yoga, Raja yoga og Kriya yoga) ud fra det skjulte, ud af hulerne og det mystiske, til os – hverdags mennesket – der dealer med en stresset hverdag og netop har brug for yogaens redskaber.


Fra 1943 frem til 1963, arbejdede Swami Satyananda for Swami Sivanandas mission. Swami Sivananda sagde til Satyananda “work hard and the light will unfold”, og det gjorde han. Han arbejde så intens, at Sivananda havde givet udtryk for, at holde Satyananda i hans ashram, er det samme som at prøve på at få en elefant ned i en tændstikæske. Så i 1954 sendte Sivananda ham af sted med budskabet om, at sprede yoga fra dør til dør, kyst til kyst. Efter at have vandret Indien rundt med dette i mente, etablerede han i 1963 (året hans guru Swami Sivananda forlod sin krop) skolen i Bihar (munghyr) Bihar School of Yoga. Her fra rejste han ud til hele verdenen – der er ikke det land han ikke har været i – og satte yogaens flag i hvert og et af de forskellige kontinenter, verden over.


I 1983 ( i en alder af 60), kaldte han sin ynglings disciple Swami Niranjan, som nærmest voksede op i Swami Satyanandas ashram, fra han var 4 år gammel, men blev sendt til Amerika i en alder af 11 år (mere om ham, senere i forløbet). Da Swami Niranjan blev kaldt tilbage som 21 årige, ville Satyananda forlade hans rolle som guru, for at leve det liv han fandt i Rikhia, men Niranjan bad ham blive, så han kunne blive sat ind i måden han skulle styre stedet på, både i form Indiens politiske situation, menneskene der levede der, og var dedikeret til Swami Satyanandas måde at gøre tingende på osv.


Men i 1988 forlod Swami Satyananda som sagt stedet (se del 1), uden at fortælle det til nogen. Han spadserede rundt, som på en hel almindelig dag, svandt ud af porten og kom aldrig tilbage.


Den yoga vi kender i dag, er med tiden blevet modereret, omstruktureret og formet til den enkelte undervisers forståelse og interesse, selvom at de er givet af både Paramahamsa Yogananda (som kun besøgte USA i hans levetid), og Swami Sivananda, som aldrig satte sin fod uden for Indien, bortset fra Malaysia, hvor han var læge i mange år.


Skal vi forstå yogaens dybder, må vi forstå hele konceptet, ikke bare igennem den kognitive forståelse ved at læse og studere, men ved at leve den. Det gjorde Swami Satyananda i hans gurus ashram, og det gjorde vi, der kom til Munghyr eller Rikhia ashram også.

Min historie DEL 1

Opslået d. 16. december 2017 kl. 13.20 Comments kommentarer (0)


Min historie DEL 1


Yoga var ikke noget jeg fandt interesse for, før end jeg var de 19 år gammel. Jeg startede i Hillerød, med en erfaren underviser fra Skandinavisk yoga og meditations skole. Grebet blev jeg, og inden der var gået et halvt år, havde jeg både været i Sinai ørkenen – hvor jeg sad i 3 dage, uden at bevæge mig uden for en lille cirkel, uden mad og kun med vand og mine tanker og omgivelser – og i Haa kursuscenter, hvor jeg bl.a. lærte kriya yoga; et program der alene kan tage op til 4 timer at gennemføre. Her boede jeg i min lejlighed, som jazzmusikeren Chick Corea, der låste sig inde i flere år, for at lærer klaver, som en eneboer, med yoga som ledsager, hvilket jeg trofast praktiserede for at få en personlig erfaring med de forskellige yoga teknikker. I en alder af 21 år, solgte min lejlighed sagde farvel til mit arbejde som pædagog medhjælper, og min familie måtte lige så, vinke farvel, til en ung dreng, der drog ud på et eventyr, der skulle “finde ham selv”.


Træet du ser i det fjerne, er træet jeg befandt mig under, alle tre dage igennem.


I Indien fandt jeg, inden der var gået en uge, det enorme yoga universitet, hvor selv Swami Janakananda – grundlæggeren af Skandinavisk yoga og meditations skole – har sin opvækst med yoga. Det var i den gamle ashram Swami Janakananda oplevede yogaen fra den var næsten hel ny (Bihar School of Yoga blev grundlagt i 1963 af Yogien Swami Satyananda, som var Swami Sivananda af Rishikesh mest dynamiske disciple). Her ankom jeg i år 2000, intet anende om hvad det var for et sted. Swami Niranjan der er den efterfølgende guru af stedet (læs om konceptet guru, i blog indslaget under Yogalærer uddannelsen), var den stille brise der fyldte stedet med hans overblik. Jeg var nu kun i dette sted i en 14 dages tid, hvor efter jeg tog til Rikhia, som skulle blive mit hjem i de næste 10 år.



Rikhia var et meget småt sted, som værnede om den daværende guru Swami Satyananda, som forlod hans disciple og guru rollen tilbage i 1988, for at leve som en Avadhoot (en person uden ejendele, uden ego, uden personlighed). Han fandt frem til Rikhia, som var et lille sted, uden veje, uden elektricitet eller anden form for moderne remedier. Stedet var som i stenalderen, og dem der boede der, var så fattige, at selv et måltid mad om dagen, var en ren velsignelse. Da jeg ankom i år 2000, var der ikke sket meget. Men det grundlæggende fundament var lagt for området i form af brønde og veje, samt simpelt genbrugs tøj og afgrøder som de selv kunne dyrke, havde givet dem en hverdag, som ikke længere var af hungersnød. Det samme galt ashrammen, hvor Swami Satyananda praktiserede hans smarana (at huske sit mantra med hver og et af hans åndedræt, dag som nat), som var hans grundlag for pancha-agni sadhana (pancha-fem agni-ild sadhana-at være dedikeret til en form for spirituel praktiserende øvelse), som går ud på at sidde fra tidlig morgen til solen går ned, mellem 4 ildsteder og med solen for oven, fra 14 januar til 16 juni som er den varmeste måned, hvor vi nogen gange målte temperaturen op til 53 grader (temperaturen mellem bålene blev i denne tid målt op til 96 grader), og han var ved at dejse, men holdt bevidstheden klar og frisk alle de fem år, han gennemførte denne sadhana i.


Vores plads var at være der for andre og for stedet. At tilsidesætte os selv, i form af hvad “jeg mener og gider”, men simpelthen at fatte skrubben og gøre de mange toiletter rene, bygge huse og hjælpe til i klinikken, som tog patienter ind fra de fattige områder omkring. Vi havde en skole, som startede fra 6 piger, der skulle lære engelsk, som i dag består af godt 2.000 piger og drenge, der ikke kun lærte engelsk, men computer, chanting, dans, yoga og selv det at hjælpe i store yoga programmer, hvor folk fra alle lande kom og deltog. Ud over at gøre toiletter, værelser og hallerne til de yoga udøvende rene, ordne køkkenet, lave mad og arbejde i haven med græsslåning, frugt træerne der skulle vedligeholdes osv. så stod jeg også for chanting med børnene og musikken til de dansende. Se bl.a https://www.youtube.com/watch?v=Dk46b3ch5aQ" target="_blank">HER og de https://www.youtube.com/watch?v=dsQ86_U53pM" target="_blank">klassiske danse, som den selv samme gruppe af unge landsby knægte og piger, ryster ud af deres ærme her. Da de præsenterede dansen, som du kan se på dette youtube klip, havde de haft omkring en uges undervisning, hvor efter de optræder her, foran flere tusind af tilskuere, som både er fra deres landsby, såvel som fra besøgende, verden over.

Som du kan se, så svinger de hofterne og vi introducerer al form for dans, så vi ikke begrænser dem til kun det der “ser spirituelt ud”. Nogle folk blev forarget over at se det, mens andre (de fleste) var imponeret over at se den transformation der skete, når børnene kom fra deres slidte skole tøj, simple tilværelse, til dette. Chanting og sanskrit var noget jeg lærte mig selv, samtidig med at jeg lærte de lokales modersprog, så jeg kunne kommunikerer med dem og lærer deres kultur og koncepter at kende.

Meditation

Opslået d. 30. november 2017 kl. 4.10 Comments kommentarer (0)

Meditation, eller DHYAN


Der findes mange forskellige meditations teknikker.

kilden til visdoms yogalærer uddannelse, vil du opleve/få indsigt i, hvilket stadie man kan opnå, når den meditative tilstand blomstre.


Men at nå der til, må man først følge nogle simple trin, hvor vi skaber ro i krop, med kropsstabilitet, ro i åndedrættet og en opmærksomhed i sindet/tankernes rum.


Uden kropsstabilitet, vil din meditative tilstand blive afbrudt. Den mindste bevægelse i kroppen er med til at forstyrre og forhindre sindet i at fordybe sig i den indre stilhed. Åndedrættets rytme er en meditativ oplevelse i sig selv, og er et led til at kunne fordybe sig. Der er folk i Indien (bl.a. Swami Satyananda), der bruger åndedrættet over flere dage, til at stilne sindet, og opbygge en opmærksomhed og bevidst følger hver ind og udånding, enten med en tælling, og/eller (med tiden) med et mantra. i minuttet strømmer der rundt regnet 15 ind og udåndninger. Det giver omtrendt de 900 åndedræt på en time og dermed 21.600 over et døgn. Bare det at være 21 ind og udåndinger bevidts, uden at tankerne står mellem dig og opmærksomheden, kan være noget af en udfordring for de fleste.


Men ud af de mange meditations teknikker kommer vi på yogalærer uddannelsen, derfor løbende til at arbejde med følgende:

 

  • 1. Kaya sthairyam – krops stabilitet. 
  • 2. Antar mouna – indre stilhed 
  • 3. Ajapa-jap – Kontinuer flow af bevidsthed og åndedræt – som vil blive beskrevet i små bidder fra det femtende kompendium og frem.
  • 4. Dharana¬ – et flow af meditative objekter, som brugt i yoga nidra. 
  • 5. Tattwa shuddhi – “purification of the elements” – som bl.a. er meditationer baseret på yantra (geometriske forme). 


Selv TRATAKA - at stirre på et objekt - som er en af de første vigtige renselses teknikker der findes, inden for Hatha yogaens system, bliver du præsenteret for, både i min hold undervisnig, som på uddannelsen.
Trataka er først inkluderet senere i Ashtanga yogaens system, da den bruges som en dharana meditation, som et forstadie til Dhyan, den meditative stilhed.


Trataka - i sin mest almindelig anvendte form.

 

Yoga for helbredet (og kirtlernes funktion)

Opslået d. 26. november 2017 kl. 13.30 Comments kommentarer (0)

YOGA FOR HELBREDET OG KIRTLERNES FUNKTION


For overhoved at være klar til at kunne fordybe sig i enten yoga asana eller meditations teknikker, er det nødvendigt først at finde roen, trods det det kræver at være i de forskellige yoga asanas, uden at føle sig anspændt i knæ, skuldre eller opleve en mental anspændthed. Det er nødvendigt først at have arbejdet med et sind, der tumler rundt, til at kunne forblive den iagttagende der ser, og ikke lader sig fortabes i de mange strømme af underbevidste tilstande der dukker op, som ofte starter i det du bare lukker øjnene. Det er en lang – måske den længste – vej at gå, fra det liv vi lever, til at stoppe op, gentagende gange, for at følge op på hvordan vi nu igen er havnet i en tilstand vi ikke selv havde styring på. Tanker skaber stemning; indtryk og input ændre ens indre stemning og ens retning. Selv at kunne skabe og forblive i en stemning og tilstand kræver styring, det kræver selvkontrol; det kræver konstant opmærksomhed.

Men i en stresset hverdag, hvordan bliver det muligt?


Diabetes er b.la. en af mange sygdomme man har kunne konstaterer opstår på grund af kronisk stress, som påvirker hypofysens funktion og begrænser dens produktion af hormondannelse, som så også forhindre skjoldbruskkirtlen i at fungerer optimal. I 2016 blev der lavet en undersøgelse, der var baseret på, i hvor tidlig en alder vi typisk udvikler denne risiko, diabetes, for højt blodtryk og lignende sygdomme. Det viser sig at 50 % af børn i alderen 11,5 år, har for højt blodtryk, og har enten konstateret diabetes, eller er i risiko for at få det.

Sirshasana (hovedstand) har en direkte virke på hypofysen og dens overordnede (hypothalamus og hjernen), ved at forbedre blodtilførselen (og dermed oxygen) til hovedet. Derfor er det at hovedstand, kan skabe en forbedring i endokrine systemet og de mangfoldige funktioner de hver især udfører. Parvat asana (bjerg stillingen/omvendte V), hasta pada-asana (stående rygstræk), vipareet karani og andre lignende stillinger, der vender op og ned på kroppen har til dels samme effekt på hjernen og de omtalte kirtler i hals og hoved. Men der er mange der har svært ved at komme ind i en omvendtstående stilling.




Hvordan man håndterer og griber det an, med ovenstående problematikker, samt andre fysiologiske skavanker, helt fra gigt og typiske mave, øjn, knæ og andre problemer mennesket nu om dage døjer med, er et vigtgt aspektet af kilden til visdoms yogalærer uddannelse.


Med yoga som redskab, bliver du med vores professionelle yogalærer uddannelse bragt igennem en udvikling, der først og fremmest tager dig igennem 3 stadier. De 3 stadier er kort beskrevet som:

  1. At lærer kroppen og sindets styrker og begrænsninger at kende.
  2. At bringe kroppen i balance, så mentale og fysiske skavanker, stivheder og begrænsninger ikke hele tiden bremser dig på din vej.
  3. Med tiden at kunne hvile i en stilling, uden nogen form for mental eller fysisk stress, trods det det kræver at stå i selve stillingen i op til flere minutter/timer!


 Yoga asana – især pawan mukta asana – er med til at finjusterer det flow der er i kroppen og løsner op i de led, hvor vi ellers stivner pga. de forskellige faktorer der nu spiller ind – fysisk som mental. Og den kognitive træning til at kunne skelne sandt fra falsk, ligger bl.a. i ashtanga yogaens to første led, og/eller i den selviagttagende, der konstant søger sine begrænsninger og styrker som du også får redskaber til at kunne gøre dig bevidst om på yogalærer uddannelsen.


 Pawan mukta asana er øvelser der arbejder med led og frigører ophobninger af toxiner, der typisk hober sig op igennem maden vi spiser, bekymringer vi gør os osv. Pawan mukta asana er hovedsageligt et system, der arbejder med at frigøre ophobet energi – energi som med tiden er blevet til fastlåste blokeringer i form af myoser og led smerter og med tiden har skabt en begrænset bevægelighed i f.eks. nakke, håndled, knæ, ankler osv.


Pawan mukta asana, er:

  1. . Øvelser for led – den anti-reumatiske gruppe
  2.  Øvelser for mave og læn - fordøjelsen og styrke i underlivet, samt det at frigøre mange af de spændinger, der skabes af bekymringer o.l.
  3.  Øvelser der opbygger energi og giver mere overskud og vitalitet, kaldet for shakti bandha


Pawan mukta asana serien, er de mest tilgengælige øvelser, inden for yoga systemet, som de fleste kan praktisere. Som set på billedet for neden, kan du se her, hvordan vi bruger de simple yoga øvelser (PMA) for selv børn, som skal, eller går, i skole og bruger deres hænder og skuldre. Deres krop bliver udfordret med lange timers undervisning og stivhed i skuldre og selv i den nedderste del af ryggen, begynder at blive et problem, som vi på vores familie yoga hold fokuserer på.



Yoga psykologi - et udklip fra det 3. modul

Opslået d. 17. november 2017 kl. 14.55 Comments kommentarer (0)

Yoga psykologi er et lige så vigtigt aspekt af det yoga indebærer.  

Vi er alle bundet i form af de tre egenskaber, kaldet gunaer.

Vi ser og oplever verdenen omkring os, ud fra de tre aspekter. Derfor giver det mening at fokuserer på de tre egenskaber, og skabe en forståelse om deres funktioner, for de arbejder på forskellige niveauer af vores eksistens.

De arbejder fra det helt basale til de fineste lag, og er ofte grunden til, at vi kan føle os lette, frie og nærmest altvidende i det ene øjeblik, til tunge, dovne og umedgørlige i det næste øjeblik. De tre aspekter vedrører vores sind, tanker, krop og krops energi, til de ydre faktorer af mad, miljø og de input vi fylder os med. Vi er konstant omgivet af de tre gunaer og ser derfor verdenen ud fra dette perspektiv, den guna (kvalitet eller egenskab), der dominerer mest.


En guna er en kvalitet af enten sattwa – lys og vidende, rajas – aktiv, og tamas – mørk og uvidende. Selve oversættelsen af den enkelte guna er forenklet her, hvor du finder en mere detaljeret liste, af hvad de enkelte (sattwa, rajas og tamas) hver især rummer. Det er det psykologiske aspekt af yoga, som ser mennesket – os alle – i det lys hvorfor vi handler, tænker og tror som vi gør. Det kan virke meget stort og uoverskueligt i begyndelsen, og det kræver tid – uger, måske år – at forstå sig selv og andre i dette lys af de tre gunaer.


Dr Rishi Vivekananda skriver i hans bog, Practical yoga psychology:

“Yoga is about evolvement of the individual.” og forklarer: “…så vi må gå ud fra, at der er flere modeller af udvikling inden for selve yoga, og det er sandt. F.eks. så er hele ideen med kosha’erne af forskellige niveauer af udvikling fra det fysiske niveau til energi niveauet, til det lavere sind gennem det højere sind helt op igennem til det vi kan kalde for “super mind”. Chakraerne er en anden model af udvikling, for vedligeholdelsen og bevarelsen af kroppen som er reflekteret i mooladhara (rod chakraet) er et meget basal instinkt i alle levende ting, således også drivkraften til at reproducerer arterne i swadhisthaana, og viljen til egen kraft i manipura. Højere end dette er kærligheden og den plejende af anahata, hele menneskets kommunikation stil, i vishuddhi, og evnen til at tænke på et højt niveau, og intuition i ajna chakra. Yoga har imidlertid en ret specifik måde at beskrive den grad af udvikling, i den individuelle, og i sandhed i alt stof – dette er gunaerne.”


De tre gunaer


De tre gunaer rummer henholdsvis mange aspekter, inden for deres egen kategori. Hvor tamas fremstilles som mørkt og uvidende, har vi sattwa som det lyse og det illuminerende, som hver er baseret på de erfaringer (pga. af rajas, vores handlekraft) vi enten indskrænker os af eller vokser i.


 Det kan måske forklares på følgende måde - en måde jeg selv fletter dette aspekt ind i min yoga undervisning.

 Da sattwa i sig selv er visdom, eller viden baseret på erfaring, bliver erkendelsen af et objektet, en form eller en oplevelse i den fysiske dimension klassificeret sattwik. Med andre ord, så vil den mediterende, der arbejder på en ligegyldighed over for tanker, følelser og en verden omkring sig, ikke nødvendigvis udvikle sig i en positiv og opløftende retning, mens den iagttagende, der ser med interesse, vidner, dog ved at øve sig i ikke at blive involveret i hverken tanken, følelsen eller den ydre verden, løftes af sin tilgang til denne form for meditations teknik.

Her i ligger forskellen fra en Tamasik iagttagelse til en Sattwik, hvor i den subtile forskel gør, at vi enten køre fast, eller surt i yoga og meditations teknikkerne, eller udvikler os og fornyr vores iagttagelse i både en yoga stilling, meditation eller i livet vi navigerer rundt i.

Mange eksistentialister helt fra Kierkegaard til Camus og Nietzsche har delt deres individuelle opfattelse af, hvad der er livets formål. Men ser du og forstår dette udgangs punkt, de tre gunaer hver bære i sig, vil du langsomt blive bevidst om hvorfor nogle yoga og mindfulness udøvende, og ofte også sekteriske (og religiøse) eller de ateistiske praktiserende, nærmest bliver blege og fjerne i blikket, alt på baggrund af en mental attitude, som bør vendes fra en meningsløs og ligegyldighed, til en nysgerrighed, af interesse, men stadig af en ikke involveret (detached) attitude. 

De tre gunaer skal ses og forstås, hvordan de skaber forskellighed i os, helt fra de basale behov, til følelsernes dimenssion, tankernes, vores udtryk og vores måde at navigere og se en verden omkring os på. 

For selv at vi måske i bund og grund alle er ens, mennesker med en bevidsthed, sanser og intellekt, så kan vi med gunaerne forstå både andres, men især hvores egne, fysiske som mentale begrænsninger, som bunder i, hvilken guna (egenskab) der er mest styrende i de forskellige aspekter af vores liv, og gør at vi handler og ser og oplever ting/livet så forskelligt


Dette er blot et kort uddrag fra yogalærer uddannelsens 11. og 12. kompendium

Meditations stillinger

Opslået d. 12. november 2017 kl. 9.00 Comments kommentarer (0)

MEDITATIONS STILLINGER


Inden for yoga findes rigtig mange stillinger, som kan bruges til meditation. Lige simple er de ikke alle sammen, men hvor nogle af stillingerne er nemme og lige til for nogen, er der andre der finder umulige og foretrækker andre stillinger. Med andre ord, så handler det om, at finde sig til rette i den helt rigtige stilling, som passer din krop – typisk hofte, lænd, ankler og knæ er de mest udsatte krops dele, i de forskellige sidde stillinger. Der er nogen der må lave deres meditation, siddende på en stol, da de er alt for udfordret i kroppen, til at kunne sidde på anden vis. Og hellere sidde på en stol, og have en succesful meditation, ved at forblive i al stilhed, end at sidde og kæmpe med en krop, hele tiden skal flytte på sig, pga. utilpashed, ømhed og til tider en decideret smerte, der ender med at skabe en forværring i din krop.


Her under løfter vi derfor sløret for bare nogle enkelte, af de mange mulige stillinger, og hvad de gør godt for, samt hvad man eventuelt skal være påpasselig med. I og for sig, er alle yogastillingers skabt, med det formål, at man kan opleve dybde og ro – også i de mere akrobatiske anlagte versioner. Yoga er på ingen måde akrobatik, men forveksles ofte med det, da de kan se meget avanceret ud. Men uden at finde roen i stillingen, roen i hver en muskel, der ikke bruges, og selv i de muskler og led der udfordres, også at finde ro her.


OBS. Der følger ingen instruktion med, om hvordan du kommer ind i stillingerne, eller hvordan du finder dig til rette i dem, da dette bør blive undervist af en kompetent instruktør!


VAJRA-ASANA


Vajra asana er at sidde på hælende og underbenende.

Denne stilling støtter den naturlige linje i ryggen. Den gør det muligt at sidde over længere tid af gangen, uden at blive træt i lænden. Det der udfordres her er benende. Så har du skavanker med knæ eller ankler, vil du opleve denne stilling enten umulig, eller al for udfordrende.


Selve stillingen formår, som padmasana (lotus stillingen), at forbedre forbrændingen i kroppen og kontrollere og “kanalisere” den seksuelle energi. Det er en af de stillinger, vi selv brugte for vores børn, helt fra spæd, da stillingen – uanset om du er i den ældre kategori eller yngre – formår at skabe en ro i maven. Maven og de indre organer slapper af og gør at fordøjelsen forbedres. Så selv efter et måltid – især hvis der er ubehag i maven, efter et måltid – kan denne stilling gøre gavn. Ud over det, udvides blodkarende i benende, og er med til at skabe den samme effekt, som en løbetur, blot stillesiddende. Det mindsker risikoen for blodprop i benende og stimulerer nervecentrende fra halebenet og de nederste kirtler, og har navnet vajra, som betyder thunder bolt, eller torden lyn, fordi den åbner op for det centrale nervesystem.


SUKHA-ASANA


Sukha-asana er en af de nemmeste stillinger, næst efter stolen!

Sukha-asana betyder “den glade stilling” og er ingen anden stilling ind den velkendte skrædderstilling. Stillingen giver dog ikke lige så god støtte til lænd og ryg, som så mange af de anviste stillinger gør, men er med til – over kort periode – at skabe en nem og komfortabel stilling.

Den er bedst anvendt med en meditations pude eller en stram sammenrullet måtte, som vist på billedet. Det vigtigste her, er at knæ, ankler og hofte får den rigtige støtte, evt. med en pude ind under et løftet knæ. Et løftet Knæ fra jorden, skaber en ulige fordeling af vægten, som belaster lænden og dermed typisk skaber spændinger i overkroppen.


DHYANA VEERA ASANA


Dhyana (meditation) Veera (helt) asana (stilling) er som vajra-asana en stilling der er nem at sidde i, over længere tid af gangen, da der er god støtte til lænd og dermed også overkroppen. Stillingen påvirker underlivet og styrker dette område og strækker ydersiden af lårene og kan samtidig fjerner uro i benene, for folk der er besværet med syre i benene o.l.


VEERA ASANA


Veera asana betyder heltens stilling. Men kaldes typisk for filosofferens eller den tænkenes stilling.

Stillingen laves fra vajra asana af. Stillingen skaber balance i sindet og forøger koncentrations evnen og skaber fysisk og mental ro over ganske kort tid. Stillingen er god for selv leveren, nyrerne, kønsdelene og mavens organer.

Kan man ikke sidde i stillingen, som anvist, kan man sidde på en fast pude med det ene ben foran kroppen, og det andet som anvist.



Yoga for de smaa

Opslået d. 5. november 2017 kl. 10.45 Comments kommentarer (0)

Børn og yoga går som hånd i hånd med hinanden.

Yoga stillingerne er baseret på de iagttagelser man gjorde med naturen, helt fra træerne og andre naturfænomener, til dyrenes måder at hvile og bevæge sig på. Kragegang, slangen, skildpadden er blot få af de mange dyrestillinger vi efterligner, når vi dyrker yoga. Mens palmetræet, bølgen, båden til løftestillingen, brændehuggeren og andre lignende stillinger kommer af mennesket handlinger og naturens fænomener.


Der er flere og flere institutioner (helt fra børnehaverne) der også har taget yogaens sjove og legende stillinger til sig.Yoga stillinger udfordre både barnets motorik og dets kognitive udvikling. Det styrker barnets koncentration og sans for balance. Der er yoga øvelser, som skaber fokus og skærper opmærksomheden.


Men for at undervise børn, såvel som voksne, bør man være kvalificeret yoga instruktør, for at vide hvad og hvilke stillinger samt teknikker man ikke underviser i. Både når vi har med folk der har led problemer, for højt blodtryk, knogleskørhed osv. Sarvanga asana (også kendt som både lyset eller skulderstand), bør f.eks. ikke undervises til børn, da skjoldbruskkirtlen langt fra er færdigudviklet hos dem. Meditations teknikker er heller ikke noget man introducere til børn. De meditative teknikker der er, introduceres først fra en senere alder. Og at forstå hvor den fine forskel ligger, fra at meditere, til at skabe fokus og arbejde med individets opmærksomhed, bør også være noget en hver underviser har erfaring med.


Yoga er desværre ikke noget vi i dag bør være kvalificeret i. Vi kan nærmest trække vores uddannelse i en automat, og undervise.

Kilden til visdoms Yogalærer uddannelse, lægger stor vægt på, at skabe kendskab og erfaring, inden for yogaens mange aspekter, også når det gælder undervisning med børn. Yoga er sjovt, også selvom at der er fordybelse og ro i teknikkerne.


Hariom tat-sat

Yoga, for alle

Opslået d. 1. november 2017 kl. 7.45 Comments kommentarer (0)

Yoga er i sandhed en videnskab, hvor du er videnskabsmanden, der har kroppen som laboratorium, til at eksperimenterer med, til at udforske og finde ind i alle de aspekter sind, krop og åndedræt rummer; både i form af ummidelbare begrænsninger, styrker, ambitioner osv. vi, som mennesker, indeholder.

Yoga øvelser er et redskab til at harmonerer kroppen og psyken.

Yoga er til dig, der ønsker at vokse og gro.

Yoga er for alle, uanset hvad vi bunder vores tro og holdninger i.

Yoga er pain-management.

Yoga er mind-management.

Yoga hjælper os til at finde ro og håndtere følelsesmæssige udsving, som vrede o.l.

Yoga er kunst, musik og dans.

Yoga er en livsstil, intet religiøst, da vi ikke begrænser os til de religiøse principper, men hele tiden bestræber os på at udvide, ekspandere og vokse ud over de begrænsninger vi er vokset op med, og hele tiden danner på ny - for en begrænsning der rykkes, bliver blot til en ny, indtil konceptet "begrænsning" med tiden helt og aldeles trancenderes.

Yoga er fordybelse, som udspringer af enten tantra eller samkhya yoga, hvoraf de mange yoga stilarter udspringer fra, som grenene på et træ. Stilarter som Tattwa shuddhi, Hatha yoga, Raja yoga, Kriya yoga, Swara yoga, kama sutra, jnana, bhakti og karma yoga er de elementere grene af yogastammen, som du vil få indsigt i, på kilden til visdoms yogalærer uddannelsen.

Namo Narayan


Rss_feed